BAGSIDEN - DET GRIMME - BAG FACADEN - DET KAOTISKE
Her i weekenden på KONNEKT (et årligt landsarrangement i Store Bededagsferien med forkyndelse, lovsang, musik, debat og meget andet godt, specielt rettet mod 20-30 årige.) fik vi morfarhistorier, fortalt fra scenen, mens et hav af unge mennesker lyttede. En person, der altid har stået mig nær er netop min morfar. Så mens den søde gamle mand med sweater sad i sofaen på scenen og fortalte, følte jeg mig henført til, de mange gange jeg har siddet på skamlen ved siden af min morfar og hørt bibelhistorier. Der er bare noget ved ord, der kommer fra en livserfaren person. Jo flere rynker, jo mere vægt kommer der bag ordene. De taler sandhed og når ind i mig på en helt anden måde.
Morfaren hev et stykke broderet håndarbejde op af posen. Vi fik kun lov at se bagsiden. Den så kaotisk ud, grim, umulig at se den røde tråd og umuligt at se hvad meningen med de mange tråde var. Sådan kan livet se ud, siger morfaren. Det kan virke så ufatteligt kaotisk, som om det aldrig bliver godt.
I mit værksted har jeg også to små broderier stående. Jeg sad og kiggede op på dem i dag, og fik lyst til at se, hvordan de så ud på bagsiden. Ikke noget jeg vil kalde en skøn æstetisk oplevelse, og så alligevel. Jeg blev mindet om da jeg lavede dem for ca. 12 år siden. Det var en grim, kaotisk og svært tid. Jeg var indlagt på ungdompsykistrisk afdeling. Depressionen havde et fast tag i mig og jeg kunne INGEN mening se med den smerte jeg følte.
Når jeg kigger på mine broderier nu, minder de mig om livet levet på bagsiden. 12 år senere har jeg fået lov at se forsiden af mit livs broderi mange gange. Nogle gange kun i glimt og andre gange bliver jeg mindet om, at broderiet stadig er undervejs. Der er stadig tider, hvor livet må leves på bagsiden..
Tilbage til Morfaren på scenen. Han vender til sidst broderiet og afslører en kongekrone på den anden side. Hans pointe, som jeg finder en stor trøst i, var at broderiet er i Guds hånd. Han ved hvad vi har brug for. Han ved, hvor trådene skal sættes..!
Her i weekenden på KONNEKT (et årligt landsarrangement i Store Bededagsferien med forkyndelse, lovsang, musik, debat og meget andet godt, specielt rettet mod 20-30 årige.) fik vi morfarhistorier, fortalt fra scenen, mens et hav af unge mennesker lyttede. En person, der altid har stået mig nær er netop min morfar. Så mens den søde gamle mand med sweater sad i sofaen på scenen og fortalte, følte jeg mig henført til, de mange gange jeg har siddet på skamlen ved siden af min morfar og hørt bibelhistorier. Der er bare noget ved ord, der kommer fra en livserfaren person. Jo flere rynker, jo mere vægt kommer der bag ordene. De taler sandhed og når ind i mig på en helt anden måde.
Morfaren hev et stykke broderet håndarbejde op af posen. Vi fik kun lov at se bagsiden. Den så kaotisk ud, grim, umulig at se den røde tråd og umuligt at se hvad meningen med de mange tråde var. Sådan kan livet se ud, siger morfaren. Det kan virke så ufatteligt kaotisk, som om det aldrig bliver godt.
I mit værksted har jeg også to små broderier stående. Jeg sad og kiggede op på dem i dag, og fik lyst til at se, hvordan de så ud på bagsiden. Ikke noget jeg vil kalde en skøn æstetisk oplevelse, og så alligevel. Jeg blev mindet om da jeg lavede dem for ca. 12 år siden. Det var en grim, kaotisk og svært tid. Jeg var indlagt på ungdompsykistrisk afdeling. Depressionen havde et fast tag i mig og jeg kunne INGEN mening se med den smerte jeg følte.
Når jeg kigger på mine broderier nu, minder de mig om livet levet på bagsiden. 12 år senere har jeg fået lov at se forsiden af mit livs broderi mange gange. Nogle gange kun i glimt og andre gange bliver jeg mindet om, at broderiet stadig er undervejs. Der er stadig tider, hvor livet må leves på bagsiden..
Tilbage til Morfaren på scenen. Han vender til sidst broderiet og afslører en kongekrone på den anden side. Hans pointe, som jeg finder en stor trøst i, var at broderiet er i Guds hånd. Han ved hvad vi har brug for. Han ved, hvor trådene skal sættes..!
Jeg er slet ikke god til sætningen: ”Der er en mening med det du går igennem nu.” Det har altid skabt en vrede i mig, når folk har sagt til mig. Og man er meget velkommen til at give mig et trælår, hvis jeg nogen sinde skulle sige den sætning til dig.
For når man føler sig som den grimmeste bagside, er det kærlighed der skal til og ikke belærende sætninger. Jeg finder ikke trøsten i at der er en flot forside, men trøsten finder jeg i at GUD er kunstneren bag mit livs broderi. Så han kan give mig, hvad jeg har brug for.
Så kan jeg flyve frit...
For når man føler sig som den grimmeste bagside, er det kærlighed der skal til og ikke belærende sætninger. Jeg finder ikke trøsten i at der er en flot forside, men trøsten finder jeg i at GUD er kunstneren bag mit livs broderi. Så han kan give mig, hvad jeg har brug for.
Så kan jeg flyve frit...
RSS Feed
