Som kunstner lader man sig inspirere, fortolker og parafraserer hinanden. På den måde kan vi være med til at berige hinanden og være materiale for en kollegas udtryk. Men når produkter, detaljer, tekst og koncept opleves kopieret til videresalg, så må jeg på både mine egne og kollegaers vegne sige fra. Det er uoriginalt og fornærmende. Jeg har selvfølgelig indledt dialog med vedkomne. Den har budt på en blanding af indrømmelser, forklaringer/bortforklaringer og undladelse af at svare på spørgsmål. Jeg står tilbage med et behov for at udtrykke min principielle holdning klart.
At blive kopieret, som kunstner, kan være en kamp op af bakke for at blive hørt og taget alvorligt. Men jeg traver alligevel op af bakken. Slår min lille trappestige ud på toppen. Kravler op, sætter megafonen for munden, tager en dybt indånding og råber at mine lungers fulde kraft:
”JEG FINDER MIG IKKE I AT BLIVE KOPIERET TIL VIDERESALG.”
Jeg står tilbage, hører stemmen forsvinde.. Lader alligevel glæden over de mennesker, der køber mine huse og kunst fylde. Giver slip på vreden, triller ned af bakken og bevæger mig mod nye kunster og eventyr.