nænsomt brutaltSKULPTUR, 2016 - DINA PEDERSEN
14 monokrome drejede og deformede flasker. Varierende i størrelser og glaseret i sorte nuancer, derefter stentøjsbrændt eller rakubrændt. I mit kunstneriske virke undersøger jeg materialets muligheder, i en jagt på det sted hvor de meningsfulde fortællinger og æstetik møder hinanden. Den skulpturelle tilgang er min foretrukne udtryksform. Kampen mellem form og indhold udfordrer og tvinger mig til at ofre, argumentere og forsone de to poler. Flaskens form og fortællinger er her udgangspunktet for min skulpturelle undersøgelsesproces. I formgivningen er jeg interesseret i hvilke egenskaber, der kategoriserer formen som en flaske. Forholdet mellem den cylinderformede tykke krop og den tynde hals, der sammenføjes af en spændt bue er afsættet for min proces med leret som materiale og drejning som metode. Jeg ønsker at undersøge hvilke forhold bidrager til flaskens spændthed og hvordan kan jeg som fortolker parafraserer formen til meningsfulde, fortællende og æstetiske objekter? Ved drejeskiven har jeg drejet en mængder af flasker i varierende størrelse og facon. Jeg har benyttet den intuitive tilgang, hvor leret instinktivt finder sin dogmatiske flaskeform. Jeg har nænsomt brutalt flyttet flaskerne fra drejeskiven i våd tilstand således at mine hænders aftryk efterlod mere eller mindre deformerende flasker. I denne del af processen stod jeg således med en mængde forskelligartede deforme objekter samt flasker, der stod som rene former og som en reference til forløbet. Værket består af monokrome flasker glaseret i sorte nuancer. Nogle flasker er stentøjsbrændt i halvblanke og blanke glasurer. Andre flasker er rakubrændt i matte nuancer. Flasken er et hverdagsobjekt, som kan have identitetsskabende karakter. Babyen, der får flaske og ikke brystmælk, flaskedrengen i Netto, vagabonden, der samler flasker, alkoholikeren samt unge, hvor vandflasken er en fast del af inventaret på et skolebord, bliver bærere af fortællinger. Min interesse for flaskens form udspringer af den antagelse, at de fleste mennesker har et forhold til flasken og associerer bestemte oplevelser og følelser til denne form. Om det er sutteflasken, vinflasken, ølflasken eller vandflasken, så tillægger vi den bestemte narrativer. Personen der holder flasken kan nænsomt brutalt antages for at være i en bestemt livsperiode eller opleve fordomme, der berører selvopfattelsen og relationer. Værket er lavet i forbindelse med 1. semester afslutning på keramisk afdeling, Århus Kunstakademi. |